Info om Back to the Roots Festival 2024.
Adresse:
I hallen på Rinkenæs Skole. Stenvej 10 Rinkenæs, 6300 Gråsten.
Tidspunkt:
Fredag d. 1 marts 2024. Dørene åbner kl. 15:30. Programmet starter kl 16:00. Sidste udskænkning kl. 01:30. Dørene lukker kl. 02:00.
Lørdag d. 2 marts 2024. Dørene åbner kl. 10:00. Hvor der er hyggelig morgenstund med mulighed for jamsession. Det officielle program fra scenen starter kl 12:00. Sidste udskænkning kl. 01:30. Dørene lukker kl. 02:00.
Musik:
Programmet kan du finde på hjemmesiden eller plakaten.
Folk & Roots musik. Lokale, danske og udenlanske musikere. Lige fra unge upcoming musikere til award og prisvindende musikere.
Living Art:
Flensborg Fjords Kunst og Kulturforening – FFKK laver under festivalen kunstværker. Der kan købes kunst direkte ved kunstnerne. De står også for det store fællesmaleri sammen med gæster, frivllige og musikere. Og ikke mindst laver de et maleri der bliver solgt på auktion om lørdagen til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark i Kruså.
Entré:
Fredag. Har du lyst til at smage på festivalen kan du opleve åbningshowet gratis. Det er fra kl. 16:00-19:00.
Efter kl. 19:00 tages der entré. Der kan købes billet på dagen eller i forsalg.
Lørdag tages der entré hele dagen/aftenen fra kl. 10:00 til slut.
Billetter:
Der er stadigvæk meget få billige weekend partout billetter til salg for kun 400,- + gebyr. Her kan du spare penge i forhold til at købe den i døren hvor den koster 550,-.
Der er også lidt billigere enkeltdags billetter til salg endnu. Her er der også penge at spare i forhold til at købe dem i døren.
En fredags billet koster 200,- + gebyr i forsalg og 250,- i døren.
En Lørdags billet koster 350,- + gebyr forsalg og 400,- i døren.
Find billetter via – https://bttr.dk/billetter-2024/
Mad & Drikke:
Der er udover festival menuerne mulighed for at købe en grilpølser, lækre sandwiches, snacks, kage m.m. Der vil på festivalen annonceres hvornår “grillen” er åben med salg af grilpølser. De øvrige ting kan købes i baren under hele festivalen så længe lager haves.
Der vil være et lækkert udvalg af øl, fadøl og special øl, sodavand, kildevand, kaffe/te, samt vin og udvalgte typer spiritus. Der er selvfølgelig ingen udskænkning og salg af alkohol til unge under 18. Det er ikke tilladt at medbringe og indtage medbragt mad og drikkevare på festival området. Dit køb i baren er med til at festivalen kan eksisterer og overleve. På forhånd tak.
Merchandise:
Det er muligt at købe festival t-shirt og som noget nyt en langærmet udgave. Vi har også klistermærker fra i år og tidligere år til salg i barområdet.
MobilePay:
Hvis der er nogle der har oplevet problemer med betaling af kontigent med mere via MobilePay, så er dette nu blevet løst takket være vores hårdtarbejdende bestyrelse. Så MobilePay løsningen virker nu igen. Festivalens mobilepay nummer er 646114. Hvis MobilePay er ens foretrukne betalingsmiddel kan man gemme dette nummer i sin MobilePay App. Det gør betjeningen hurtigere og mere fejlfri.
Øvrig betalingsmuligheder:
På festivalen kan du udover at betale med MobilePay, betale kontant og med normale gængse kort via vores iZeetle system i baren. Der kan ikke hæves penge i baren.
Overnating:
Det er ikke muligt at overnatte på selve skolen med mindre man er frivillig eller musiker.
Vi henviser til lokale overnatningsmuligheder som Benniksgård Hotel og Anneks, Bed & Breakfast og lokale AirBNBs m.m. Er du i Autocamper eller Campingvogn ligger Rinkenæs Hus Camping og Hytter lige ved siden af.
Vi ønsker jer en dejlig festival.