Back to the Roots Festival

Vi byder det nye band Southern Sound velkommen

Written on June 12, 2016   By   in Navne 2017, Nyheder 2017

13308370_1107922699279009_1651211217030409417_oSouthern Sound spiller på Cafe Scenen lørdag aften kl. 23:00

De har sendt os følgende hilsen.

Southern Sound er et rimeligt nyt band fra Tønder, hjembyen for folkemusikfestivalen, Tønder Festival, og den ånd og stemning har fanget os, vi består af 4 glade musikere, der brænder for at spille vores musik. Allerede efter indspilningen af vores første single har vi fået rigtig positive tilbagemeldinger og fået flere spillejobs inden for ganske kort tid, vi er blevet fast underholdning på et lokalt værtshus, i Tønder, hvor vi spiller ca. 1 gang om måneden. Det næste mål er at blive et navn på Tønder Festivalens plakat, men indtil da vil vi spille på så mange små som store festivaler, nye og gamle vi kan komme til og herunder Back to the Roots, som vi glæder os rigtig meget til.

Bandmedlemmer: Sandra Hasager, Kasper Buch, Michael Heseler, Simon Møbjerg

Facebookside: www.facebook.com/Southernsound1

, , , , , ,  

Tankens Bager, fredag nat

Written on May 22, 2016   By   in Navne 2017, Nyheder 2017

Tankens BagerDansks singer-songwriter med en snert af rock og pop. Tankens Bager er dansksproget musik, der med et strejf af melankoli og en tydelig reference til singer-songwriter traditionen, åbner op for et varmt tekst- og lydunivers. Bandet har inspiration, der spænder bredt fra folkemusik over rock til pop. I deres radio-debut på P4 blev bandet introduceret som ”poetisk pop”.

Føler sig hjemme på festivaler.

Tankens Bager har gennem årene spillet på mange festivaler, og er blevet til et fast indslag på bl.a. Aarø-kuller, Grundfør Festivalen, Strib Vinter Festival og Havne-kultur Festivallen i Odense. En del andre små og større festivaler har også været besøgt. I 2015 var bandet på bl.a. på Skagen Festival.

I marts 2017 kan de så tilføje Back to the Roots Festivalen på CV’et. De spiller på Teatersal Scenen Fredag nat d. 17. marts kl. 00:20-01:30.

Biografi.

Tankens Bager blev dannet i 2008 og består af fire erfarne musikere med base i Odense.
Forsanger, guitarist og sangskriver er Claus Dencher, som skriver størstedelen af sangene.
Jesper Vang er udover at være bassist også sangskriver.
Mikkel Schacht-Petersen er leadguitarist.
Trommerne spilles af René Møller Dehnfjeld.

Facebook – www.facebook.com/Tankens-Bager-179878572055234/

 

, , , , , , , , , ,  

The Irish Troubadour – Tom Donovan

Written on May 11, 2016   By   in Navne 2017, Nyheder 2017

tomdonovanTom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier i et show fyldt med ægte irsk stemning og masser af humor. Tom Donovan bliver altid mødt med stor entusiasme og begejstring.

Hans kraftige stemme og dynamiske guitarspil han hamle op med hvad som helst !

Tom har i de sidste 17 år har boet i Danmark, og i 32 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange,a der er udgivet på en lang række plader.

Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene. Han er

en velkommen gæst både i store koncerthuse, på festivaller, til byfester og på små spillesteder. I mange år har han spillet i omegnen af 150 koncerter om året, og det bliver bare ved. Publikum kan ikke få nok af Tom Donovan.

I Irland har Tom Donovan haft stor succes med udgivelsen 101 Songs and Ballads from Ireland, der efterhånden har solgt til dobbelt-platin. I 2003 udsendte han den veloplagte liveplade Alive O, og i 2005 kom Enchanted Tales – en vellykket samling af egne numre.Albummet The Solstice Fire er fra 2008. og det aktuelle album Sonnets & Madrigrals fra 2010. Det nyeste og meget roste album Skagen Rose kom august 2011.

Nibe festival, Jelling Festival, Kløften Festival, Haze Over Harum Festival, Skagen Festival, Borkhavn Festival, Rosenholm Festival, etc etc etc…og nu også på “Back to the Roots Festival 2017”

 

, , , , , , , , , ,  

Billetsalgs nyheder

Written on May 3, 2016   By   in Nyheder 2017

Vi kommer tættere på en afgørelse om hvornår billetsalget skal starte. Følg med her på facebook og her på www.bttr.dk. Vi tror der bliver rift om de første 100 Early Bird Partout billetter som bliver sat til for ca. 500 dkr. + gebyr+evt. overnatning.

For dem der tænker overnatning vil der være et stort udbud af muligheder. Lige fra lækker Hotel Suite til værelse, fælles værelse, hytte og campingplads.

Vi kan iøvrigt meddele at vi har fået 2 internationale navne mere på programmet. Der kommer en præsentation af dem i løbet af denne uge.

 

, , , , , , , , ,  

Fantastiske Virelai kommer

Written on May 1, 2016   By   in Navne 2017, Nyheder 2017

Virelai – Middelaldermusik

Virelai-pressefoto-2013-2Virelai har rejst rundt i landet, og spillet blandt, hiphoppere, økobønder, punkere, forretningsfolk fra de store firmaer, for gud i kirken og for selveste Dronning Margrethe den II.

Gennem de gamle ballader og danse melodier, arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Og oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles. Virelai er et udadvendt orkester, som altid sætter gang i festen.

“Det var en koncert, jeg ikke har oplevet magen til før. Så godt, stærkt og livsbekræftende var det. Det tekniske niveau af sang og musik på de mange eksotiske instrumenter var upåklagelig højt – men stemningen var endnu højere.
Tore Plougheld, journalist.

Medvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter
Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe skalmeje og sækkepibe
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe
Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj

, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,  

Banqo kommer med danske sange

Written on   By   in Navne 2017, Nyheder 2017

Lørdag eftermiddag for vi besøg af Banqo som kommer fra Esbjerg egnen. De spiller på Teatersal Scenen kl. 12:50-13:55.

12645056_1066418020076755_6748116971845777167_nBanqo er et band i rivende udvikling. Efter knapt et år som samlet band blev Deres første EP udgivet i december 2013. I foråret nåede de med den første single ind på DR’s dansktopliste som Tester, selv om de i virkeligheden ikke har meget at gøre der…
Bandet er nu ved at gøre sig klar til at spille Danmark tyndt og den første turné i Danmark bliver en række dobbeltkoncerter med sanger og sangskriver Kristian Anna, der i november 2013 udgav sit andet album.
”Banqo” er altid på dansk og musikgenren er popfolk. Sangene fra Banqo’s plade er skrevet af Allan Frost Jessing, som hermed debuterer som sangskriver. Allan er gruppens alt-mulig-spillemand på bl.a. harmonika og orgel og på ”Ubetinget vigepligt” er det banjoen han mestrer. Kendetegnende for Allans sange er hans tydelige skildring af at være fra en lille by i provinsen, samt hans lidt ”skæve” tekstunivers hvor ubetinget vigepligt rimer på bordskik.
Banqo består desuden af:
Thomas Larsen på guitar. Brian ”Nuller” Hansen på bas. Kenneth Nybo Pedersen på trommer og perc.. Kirstine Frost Jessing på vokal, violin og bratsch. Sofie Ejegod på Vokal.
Chartbase skrev om ”Ubetinget Vigepligt”:
Siden nummeret dukkede op foran min øregange, har jeg nynnet det uafbrudt (lettere overdrevet måske…) og om det siger noget om hit-potentialet ved jeg ikke, men det har i hvert fald ramt mig!
Men uanset hvor de ender genremæssigt med deres tre udspil så har de noget unikt i deres musik, hvilket gør at de ALDRIG rammer helt forkert!

www.banqo.dk

www.facebook.com/banqomusik

 

 

, , , , , ,