Back to the Roots Festival

Tag: bttr.dk

Første navn på 2018 plakaten er Tullamore Tales

1621917_721270154561276_1093918194_nTullamore Tales spiller irsk og skotsk folkemusik med nerve og energi. Det passer super godt til lørdagens tema som i år er bygget op om St. Patricks Day. God mørk irsk øl, Whisky og Airsju (Eiris Sju) eller bedre kendt som Irish Stew. Repertoiret er opbygget af forrygende reels, jigs og hornpipes, blandet med kendte og ukendte irske og skotske ballader. Bandets musikalske grundstamme udgøres af strengeinstrumenter, hvor Hans Jørgen “mckenna” Jensens hurtige og percussive banjospil, smyger sig op ad Jan Auduns melodiske rytmer fra den irske bouzouki.

Tullamore Tales så dagens lys i 2001 på den irsk/skotske scene i Danmark, og begge to er erfarne musikere, der har deres ‘rødder’ plantet i diverse musikalske sammenhænge bagud i tiden.

 

HJHans Jørgen har spillet irsk musik i mange år, og har spillet i mange forskellige sammenhænge, bl.a. Moving Cloud, Jenny’s Chicken’s, Den Irske Duo og Aarhus All Star Céilí Band. Hans Jørgen har spillet på div. festivaller, Tønder Festival, Copenhagen Irish Festival, Strib Festival, på et stort antal pub’s og ved mange private fester.

 

JANJan Audun Rasmussen trådte sine musikalske barnesko
i jazzbandet De Fire Kælderkolde, der havde base på Københavns Universitet i 1980’erne. Efter en lille pause har han spillet irsk, skotsk og dansk folkemusik siden 1994, mest i grupperne Flint og i Eck d’Ville, men også i diverse løsere duo og trio sammen-hænge. Jan Audun har optrådt ved flere folkemusiktræf og -festivaler og har derudover spillet på en lang række
pubs, samt ved private fester.

Se mere på deres hjemmeside – www.tullamoretales.dk

 

November 25, 2017     0 Comments   , , , , , , , , , , , , , ,

Perry Stenbäck & Dekadansorkestern

PerryPerry Stenbäck & Dekadansorkestern spiller på Back to the Roots festivalen lørdag eftermiddag i Salen.

Udover dette afholdes der en spændende musik/guitar workshop med Perry lørdag formiddag.

Sangeren, Guitaristen og Multiinstrumentalisten Perry Stenbäck er igen nomineret til en Danish Music Award som årets instrumentalist i kategorien “Folk” der dækker over “håndspillede” musikgenrer som folkemusik, roots, country, viser m.m. Perry har fået denne prestigefyldte anerkendelse en gang før, i 2009, og været nomineret 2 gange tidligere. De senere år har Perry især profileret sig på sang og guitar som singer/songwriter med sit svensksprogede projekt “Perry Stenbäck & Dekadansorkestern” der spiller Stenbäcks egne sange og fortolker den svenske visetradition med værker af bl.a. Vreeswijk, Taube og Bellman, samt på Nyckelharpa(det svenske nationalinstrument) med orkestret “BRAGR” der spiller traditionel Svensk og Dansk folkemusik i nye arrangementer. Sideløbende med sine egne bands spiller/har han spillet med bl.a Sebastian, Allan Olsen, Erann DD, Etta Cameron, Norske Lars Martin Myhre m.fl Hver sommer holder han også en international “Guitar Camp” på Engelsholms slot i uge 29, hvor ca 45 guitarister fra flere lande samles om at forbedre sit guitarspil.

Perry kommer oprindelig fra Stockholm, men tog solistlinien på Rytmisk musikkonservatorium 1994-99, hvor man mødte sin kone, Trommeslageren Christine Dueholm og parret bor nu med sine 2 sønner i hendes barndomshjem udenfor Gadbjerg ved Jelling. mere info og pressebilleder på http://www.perrystenback.com/ eller www.bragr.com

November 7, 2016     0 Comments   , , , , , , , , , , , , ,

Ny Roots og Folk festival ser dagens lys i 2017

cropped-facebookbanner.jpgPlanlægningen af en helt ny Folk og Roots festival er i gang. Navnet er ”Back to the Roots Festival”. Med nøgleordene Roots, Food and Love, lover festivalen at der vil være fokus på musik fra Roots og Folk genren.

”Food” Fordi man vil kunne købe mad og drikke med fokus på bæredygtighed, lokalproduktion og Back to the Roots opskrifter. ”Love” fordi det er den vigtigste ingrediens til en festival. Kærlighed til musikken, fællesskabet, forskelligheden og til den gode solide mad og de lækre drikkevare. I forbindelse med mad og drikkevare programmet leder vi efter lokale producenter. Vi søger i den forbindelse lokale mad og drikkevare producenter som samarbejdspartnere.

Back to the Roots byder på både danske og internationale navne. Lige fra topprofessionelle musikere til bands og musikere fra amatør og vækst laget i genren. På festivalen ligger vi meget vægt på, at alle kan møde alle, i en hyggelig og intim atmosfære. Rammerne er ”Den Gamle Skole” (Tidligere Rinkenæs efterskole) beliggende på Sejrsvej 100 i Rinkenæs. Festivalen byder på 3 scener med ca. 30 bands over 3 dage.

Der er mulighed for forskellige typer overnatning på Benniksgaard Hotel og Anex, Rinkenæshus Hotel og Camping

Festivalen ”Back to the Roots Festival 2017” holdes d. 17.-19. Marts 2017

Navne på plakaten allerede – Scott Wood Band(SCO) – Virelai(DK) – Banqo(DK) – Tom Donovan(IRL) – David Blair(CAN/D) – The Raggedy Anns(DK) – Paul Eastham(UK) – Tankens Bager(DK) – Lady of the House(DK) – Ronald Mossom Band(DK) – Michael Hamilton(DK) – Southern Sound (DK) – Det Er For Vildt Trio(DK) – Rinkenæs Brass Band(DK) – Ceabhar(IRL/DK) – Zerox Band(DK) – more to come.

Da der kun bliver solgt 450 billetter bliver der sikkert rift om billetterne.

De første 100 early bird billetter bliver sat til salg d. 01.07.2016

Følg med på hjemmesiden – www.bttr.dk og på facebook – www.facebook.com/backtotherootsfestivaldk

Der er stadig enkelte pladser fri på Café Scenen til festivalen for bands. http://bttr.dk/?page_id=132

June 17, 2016     0 Comments   , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,