Billetsalget er til BTTR2023 skudt igang

Billetsalget til Back to the Roots Festival 2023 er skudt igang. —> bttr.dk/billetter-2023

Festivalen holdes på Rinkenæs skole d. 03. & 04. marts 2023. Festivalen er en indendørs festival, som afholdes i Rinkenæs skoles hyggelige hal på adressen Stenvej 10 Rinkenæs, 6300 Gråsten.

På programmet er der musik, living art, workshops, hygge, jamsession og lækker mad og drikke.

På musik programmet har vi samlet noget af det bedste indenfor Folk & Roots musik. Det multiaward vindende 7 mands orkester MÀNRAN(UK/SCO) er blandt flere at finde på programmet fredag.

Manrán

Lørdag byder vi på den traditionsrige Singers in a Round hvor Perry Stenbäck(S/DK) er styrmand for forskellige fantastiske musikere der synger deres sange på skift. Lørdag er der også besøg af den irske troubadour og entertainer Tom Donovan(IRL), lørdag aften slutter vi af med en fest med HP Lange Big Gumbo der kommer med den helt store besætning. Musik programmet er spækket med bands og musikere af allerhøjeste kvalitet. Der er enkelte navne der endnu ikke er offentliggjort.

Se det fulde program her —> bttr.dk/program-2023/

Traditionen tro er der Living Art ved Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening som blandt andet om fredagen i fællesskab med publikum og Rinkenæs skoles elever, laver det årlige fælles BTTR-kunstmaleri. Hvad de ellers finder på må i opdage på festivalen.

Der er som altid et lækkert drikkevare og madprogram på festivalen. Lækre special øl, lækker stor fællespisning og gang i grillen.

Rinkenæs skoles elever har om fredagen inden festivalen nogle skønne workshops med HP Lange(blues/roots workshop) og Christine Dueholm(stomp workshop). Resultatet af dette kan i se på fredagens åbningsshow fra kl. 16:00.

På sponsor siden kan vi igen med stor taknemlighed sige tak til blandt andet LINAK A/S som med deres sponsorat sikrer økonomien til en fantastisk lyd og lys afvikling. På vores festival sætter vi en stor ære i at have nogle af områdets bedste lyd/lys folk. Tak til BJ lyd & lys samt LM Lyd for det gode samarbejde.

Der er gode penge at spare hvis du køber din billet inden juleaften. Der er 100 stk. early bird partout billetter, fredags billetter og lørdags billetter i forsalg frem til d. 24 dec. Det er først til mølle.

Efter jul stiger prisen på billetterne. Så køb din billet nu.

Link til billet salg:
Partout: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/108041
Fredag: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/108053
Lørdag: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/108054
Fællesspisning: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/108047
Medlemsskab: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/108048

Festivalens hashtags på de forskellige medier er #bttr2023 – #bttr23 – #bttr

Følg festivalen på facebook —> www.facebook.com/backtotherootsfestivaldk

Se mere på www.bttr.dk