Back to the Roots Festival

Rinkenæs Brass Band

I dag hedder de Rinkenæs Brass Band og de kommer og spiller på Back to the Roots festivalen om søndagen.
Rinkenæs frivillige Brandværn (Freiwillige Feuerwehr Rinkenis-Becken) blev oprettet den 19.marts 1890, allerede i 1891 kan man se i den gamle protokol, at der blev købt to små trommer og en piccolofløjte. Det er starten på Rinkenæs Brandværnsorkester, og på et billede af brandværnet fra 1896 kan man se, at de har trommer, trompeter, tenorhorn og tuba. På et billede fra 1906 kalder de sig Musikcorps der Freiwilligen Feuerwehr Rinkenis-Becken. De var ti mand med alle nødvendige instrumenter. Rinkenæs Friv. Brandværns Orkester, tæller i dag 30 aktive medlemmer. I 1995 fik Orkestret nye uniformer, som er en tro kopi af de uniformer man brugte i 1891. Året rundt spiller orkestret til forskellige byfester, ringridninger, juletræsfest og meget mere.
www.facebook.com/rinkenaesbrassband/