EsseKvartet på Cafescenen

Steffan Grarup Jensen der kommer fra Broager, har samlet et lækkert band, som kommer forbi festivalen. De spiller på Cafescenen d. 16 marts fredag aften. De fire gutter er gennemmusikalske og flere af dem har blandt andet gået på MGK i Sønderborg og de studerer nu på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.
Bandet spiller egne kompositioner og arrangementer af kendte jazz numre.
Flere af numrene er jazzede fortolkninger af højskolesange.

Line Up:
Christoffer Find, saxofon
Steffan Grarup Jensen, keys
Jakob Jakobsen, bas
Chris Falkenberg, trommer