Intim offline koncert i Rinkenæs gl. Kirke.
Som noget nyt indledes BTTR festivalen, torsdag aften d. 05 marts 2026 kl. 19, med en helt særlig, intim offline- koncert.
Her vil musikkens danske rødder være i centrum.
I stearinlysets skær mødes Strange og Christensens fine fortolkninger af gamle danske salmer og sange med helt friske og nyskrevne sange.
I møder også de to sangskrivere Christine Johanning Schmidt og Brian O’Driscoll der begge har lokale rødder og som begge er stærkt forankret på den danske musikscene.
Strange og Christensen skaber, med nænsomme arrangementer og en enkelhed i udtrykket et rum til fordybelse og eftertanke. Her får velkendte sange som Den Blå Anemone, Tit er jeg glad og Hil dig frelser og forsoner nyt liv – ikke som fællessang, men som instrumentale fortolkninger, hvor tonerne taler på deres egne præmisser. Det blandes med Christine og Brians egne sange.
Koncerten finder sted torsdag den 5. marts kl. 19:00 i Rinkenæs Gl. Kirke. Adresse: Gl Kirkevej 25, Rinkenæs 6300 Gråsten. Kirken er en af landets ældste. Den står fin og urørt, – selv elektriske installationer har måttet vige for oplevelsen af det oprindelige. Her er den helt rigtige ramme til den allerførste offline-koncert.

Der skal ikke købes billet til koncerten. Dørene åbnes kl. 18:30. Koncerten starter kl. 19:00. Der er lagt op til valgfri entré. Der kan ikke reserveres pladser. Der vil være mulighed for at købe lidt forfriskninger såsom vand, kaffe og sodavand. Betalingsmuligheder er pr. mobilepay eller kontant.
Offline koncerter er en lytte og fordybelses koncert. Under koncerten frabedes brug af apperater som telefoner og kameraer. Vi skal være tilstede sammen uden digitale forstyrrelser. Vi lader musikken tale og gemmer hyggesnak til pausen eller efter koncerten.
Lidt mere om dem i skal møde.
Christensen & Strange
To musikere fra hver sin musikalske verden mødes i et fælles ønske om at finde ind til kernen i
den danske højskolesang. Guitaristen Casper Christensen, med rødder i jazzen, og
folkemusikeren Martin Strange, bringer sammen en dyb respekt og kærlighed til den danske
sangskat – i et koncertformat, hvor melodien får lov at stå alene.
Med nænsomme arrangementer og en enkelhed i udtrykket skaber duoen et rum til fordybelse
og eftertanke. Her får velkendte sange som Den Blå Anemone, Tit er jeg glad og Hil dig frelser
og forsoner nyt liv – ikke som fællessang, men som instrumentale fortolkninger, hvor tonerne
taler på deres egne præmisser.
I kirkens akustik og ro falder musikken naturligt til rette. Det er ikke en koncert, der kræver noget
af sit publikum – blot tilstedeværelse og åbenhed. Musikken bevæger sig i spændingsfeltet
mellem det enkle og det inderlige, og minder os om, hvor stærkt melodien i sig selv kan bære
både fortælling og følelse.
Casper og Martin har hver især mange års erfaring på både jazz- og folk-scenen. Nu mødes
de i et fælles projekt, hvor den nordiske melodi bæres af instrumenterne.
Christine Johanning Schmidt
Hun er født og opvokset i Sønderjylland.
Som 8 årig begyndte hun at spille violin og glæden for musikken har ikke ændret sig siden.
Hun fandt hurtigt ud af, at hun gerne ville gå musikkens vej. Derfor besluttede hun sig for ikke at gå den traditionelle vej. Hun sagde nej til gymnasiet og gik i årene 2017-2020 på MGK i Sønderborg.
Herefter blev hun optaget på Syddansk Musikkonservatorium i Odense, hvor hun i 2023 færdiggjorde sin Bachelor i Performance, Kammer- og Orkestermusik.
På nuværende tidspunkt har hun orlov fra Kandidatuddannelsen på Syddansk Musikkonservatorium.
Hun elsker at synge og skriver også selv musik.
Hendes nuværende projekter inkluderer blandt andet Verdensmesterskabet i Karaoke, som jo desværre er blevet udsat til en gang i 2026, som følger af den Thailandske Dronnings død.
Brian O’Driscoll
Dansk/Irsk sanger, guitarist og sangskriver.
Har stor forkærlighed og inspiration i den irske og
amerikanske folkemusik og sangskat.
Denne aften vil han spille egne originale sange og forsøge sig med noget nyt. Nemlig synge nogle af sine nyere danske sange. Hvor der formentlig også er en enkelt urpremier på et helt nyt nummer.
Brian Vandt I slutningen af 2019 Sønderborg Musikråds Musikpris for sit musikalske virke.
Brian fik I 2022 Kong Frederik Fondens mindelegat for sit musikvirke I Sønderjylland.
Også kendt fra bands som O’Hein, Downtown Dynt, The Back to the Roots Session Band,
O’Driscoll & Friends m.fl.
Optrådt til et væld af festivaler og andre sammenhænge. Alt lige fra busker jobs I Tyskland til de
helt store folkemusikscener og festivaler I Danmark og på flere turneer I Norge, Danmark, Tyskland
og på Kreta.
Har udgivet en del musik med grupper såsom O’Hein, Downtown Dynt, Heartlands m.fl.





